Bare slappe af.

Natalie så på ham med et grin. "Gør det!" udfordrede hun ham og ragte ham guitaren med et stort smil, der fyldte hele ansigtet. xD

Han sukkede kort og sagde Opgivende "fint" og tog Guitaren.
Han slog lidt arkorder an og slappede så lidt af.
"I'm still alive but I'm barely breathing,
Just prayed to a god that I don't believe in,
'Coz I got time while she got freedom,
'Coz when a heart breaks no it don't break even.

Her best days will be some of my worst,
She finally met a man that's gonna put her first,
While I'm wide awake, she's no trouble sleeping,
'Coz when a heart breaks no it don't break even, even no.

What am I supposed to do when the best part of me was always you
What am I supposed to say when I'm all choked up and you're ok
I'm falling to pieces
I'm falling to pieces

They say bad things happen for a reason
But no wise words gonna stop the bleeding
'Coz she's moved on while I'm still grieving
And when a heart breaks no it don't break even, even no.

What am I supposed to do when the best part of me was always you
What am I supposed to say when I'm all choked up and you're ok
I'm falling to pieces, yeah
I'm falling to pieces, yeah
I'm falling to pieces, (One still in love while the other one's leaving)
I'm falling to pieces, ('Coz when a heart breaks no it don't break even)

You got his heart and my heart and none of the pain,
You took your suitcase, I took the blame.
Now I'm tryna make sense of what little remains, oh.
'Coz you left me with no love, with no love to my name.

I'm still alive but I'm barely breathing,
Just prayed to a god that I don't believe in,
'Coz I got time while she got freedom,
'Coz when a heart breaks no it don't break, no it don't break, no it don't break even no.

What am I supposed to do when the best part of me was always you
What am I supposed to say when I'm all choked up and you're ok
I'm falling to pieces, yeah
I'm falling to pieces, yeah
I'm falling to pieces, (One still in love while the other one's leaving)
I'm falling to pieces, ('Coz when a heart breaks no it don't break even)

Oh, it don't break even, no
Oh, it don't break even, no
Oh, It don't break even, no" Han sangroligt og flot.

Natalie så på ham og lagde hovedet let på skrå. Da han stoppede klappede hun let i hænderne og smilte. "Waauw, det lød jo fantastisk." smilte hun og så på ham. Hun strøg en hånd gennem pandehåret og så kort på guitaren og så på ham. (:

Han var knaldrød i hovedt over det og rakte hende Guitaren.
"Det gør jeg aldrig igen" Hviskede han til hende.

Natalie tog guitaren og grinte lidt. "Det lød faktisk godt," svarede hun en smule imponeret. Hun strøg hånden over guitarens blanke side og lagde den forsigtigt på tæppet, og kiggede i ud vandet.

Han kiggede på hende stadig rød i hovedet på hende.
"Nej... Det lød sikkert som tusind skræpende gæs" sgde han rød i hovedet.

Natalie rystede på hovedet og smilte.
"Overhovedet ikke! Det lød godt," opmuntrede hun ham og så kort ud over vandet igen.

Han svarede ikke, men kiggede bare på hende med et smil.

Natalie lagde sig ned og kiggede op på ham. Hun lagde sin venstre hånd på sin flade, men igen muskuløse mave. Hun lukkede øjnene og nød solens varme hende op.

Han kiggede skjut på hende og begyndte langsomt at blive mindre rød i hovedet, men ikke helt normal.
Han lod øjne glide ned af hendes lækre krop før han igen lod sig falde bagud og ligge på ryggen selv.

Natalie så kort over på ham og kunne mærke en rødmen stige op i kinderne. Hun kiggede hurtigt væk og bed sig i læben.

Hvorfor har jeg aldrig noget smart at sige når jeg er sammen med en pige tænkte han irriteret på sig selv.
Evan kiggede op himlen mens han frustreret tænkte hvad han kunne sige.

Natalie strøg en hånden gennem håret og rejste sig op, børstede lidt af det sand, der sad på hendes krop, af. "Vil du med i vandet?" spurgte hun og så på det yderst rolige vand.

Han sukkede indvendig over at hun havde brudt stilheden mellem dem.
"Ja det vil jeg gerne" svarede han og rejste sig op igen.

Natalie smilte stort, imens hun trak ham ud i vandet. Da det var ved at blive aften, var de fleste mennesker gået. Solen var på vej ned og havde dannet en smuk solnedgang. Hun satte føderne i vandet og grinte lidt."Uf! Det er koldt." grinte hun og bed sig i læben, med et skævt smil.

Evan vidste af erfaring at man ikke skulle gøre sådan.
Han sprang direkte i vandet med et smil på læberne...


//Sorry tiden, skulle ud med hunde og sådan...//

Natalie så på ham med store øjne og grinte lidt. "Du få mig aldrig i," grinte hun og så udfordrene på ham, men så alligevel ikke helt så sikker ud. xD

//Helt okay d://

"Tror du selv det?" Spurgte han drillende og tog fat i hendes hånd og hev hende ud i vandet.

Natalie så på ham og lukkede øjnene. "Argh, det er jo koldt." peb hun og skyndte sig helt hen til ham, prøvede at få varmen som om det skulle hjælpe. Hun bed sig i læben og kunne igen mærke den svage varme stige op i kinderne.

Han kunne selv mærke hvordan blodet steg op i hans hovede.
"Du kan da godt klare lidt kulde" sagde han smilende.

Natalie grinte og rystede på hovedet. "Jeg er en pivefis!" Svarede hun bestemt og fik pludselig øje på solen. "Se," hviskede hun stille og pegede mod solnedgangen. "Wauuw," mumlede hun stille og glemte alt om kulden.

Du er ikke ne pivefis" sagde han inden han selv så solnegangen.
"WoW" mumlede han bare over det, det var virkelig smukt.

Natalie lagde automatisk hovedet på hans skulder, og lagde slet ikke mærke til det. Da hun kom tilbage til den rigtige verden, skyndte hun at flytte sig. "Jeg.. Ehm.." Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, kunne bare mærke varmen i kinderne, blive varmere.

Jeg har lyst til at sige "Gør ikke noget, bliv ved" tænkte han men smilte bare.
[b]"De-et er okay" svarede han bare lidt mere rød i hovedet. end før.

Natalie så kort på ham og bed sig i læben. "Det er faktisk ikke så koldt." smilte hun og så på ham. Hun så kort rundt på stranden, der var ikke længere nogen tilbage, de stod helt alene på den smukkeste strand, ved den smukkeste solnedgang. Men stemningen var en smule akavet, der hvilede en pinlig tavshed over dem.